Med Google Analytics nye App- og Webejendom bliver det lettere at måle brugernes interaktioner på tværs af platforme. Det vigtigste ved dette nye data schema er, at det bevæger sig væk fra den traditionelle session- + sidevisningsmetode, som det klassiske Google Analytics har benyttet sig af i 15+ år. I stedet for benytter det en hændelses- + parametermodel. Det åbner for en hel ny verden af muligheder i forhold til, hvad du kan tracke og alle de detaljer, som du kan tilføje til hver hændelse via de tilknyttede parameter. Men det betyder også, at dit nye Google Analytics skal implementeres. Læs med her, og forstå hvorfor det er vigtigt for din opsætning og analyse.
Hvorfor ændres Google Analytics?
I dag er virksomheder nødt til at bruge flere services for at måle app- og webstedsengagement – Google Analytics til Firebase (app) og den almindelig Google Analytics til web. Det er imidlertid en løsning, som ikke nødvendigvis altid giver et retvisende billede af den samlede analyse på tværs af platformene.
Mens web og app platformene er forskellige, så er det oftest de samme KPI’er virksomheden kigger på for at forstå data og rapporteringen. Derfor er det på tide at samle alt data i en Analyse-ejendom, så virksomheden med sikkerhed kan svare på spørgsmål som:
- Hvilken marketingkanal tiltrækker flest nye brugere på tværs af dine forskellige platforme?
- Hvor mange unikke brugere har vi samlet set, uanset hvilken platform der bruges?
- Hvor mange konverteringer er der henholdsvis opnået i app og på websted den sidste uge – og på hvilken platform opnås det flest konverteringer?
App + Web Ejendom
Hvad betyder det?
Den nye ejendomstype, App + Web, giver dig mulighed for at kombinere app- og webdata i en rapport. Denne nye målingsmetode bruger det samme dataschema som Google Analytics for Firebase (GA4F).
Du kan også bruge denne ejendomstype til fx at se, hvor mange brugere, der startede på din app, og derefter besøgte dit websted for at foretage et køb.
Enhanced Measurement
Holdet bag Google Analytics ved, at dette er en større opdatering, som ryster posen og ændrer det Google Analytics, som vi har kendt de seneste 15+ år. Det kommer til at tage tid at implementere, men de har gjort overgangen lettere med Enhanced Measurement.
Denne nye funktion anvender en mere fleksibel hændelsesbaseret model til at samle en bred vifte af brugerinteraktioner. Det vil sige, Enhanced Measurement lytter efter de mest almindelige hændelser, som du måske ønsker at tracke – herunder downloads, scroll, videovisninger, udgående links og mere – uden yderligere kodning er krævet.
Denne hændelsesbaseret målemodel automatiserer en del af de manuelle arbejde med at tagge hændelser på webstedet (som man fx gør via en klik-hændelse i Google Tag Manager) blot ved at aktivere den hændelse, som man ønsker at tracke.
Endelig giver et nyt analysemodul dig mulighed for at undersøge data uden begrænsningerne i foruddefinerede rapporter.
De forskellige analyseteknikker indebærer
- Udforskning: Træk og slip vigtige variabler på dit dashboard for at se øjeblikkelige visualiseringer.
- Tragte / funnels: Identificer de trin, som fører til en konvertering, og se hvordan brugerne bevæger sig gennem tragten.
- Sti-analyse: Forstå de handlinger, som brugerne foretager mellem trinene i en tragt for at hjælpe med at afklare, hvorfor brugere konverterede eller eller ikke konverterede.
Den nye app + web-ejendom vil være tilgængelig i betaversion til alle analysekonti i de kommende uger.
Som virksomhed er det vigtigt, at du får implementeret det nye Google Analytics, så din data præsenteres pålideligt og efter hensigten.
Udover implementering af det nye Google Analytics, så er det vigtigt, at du har styr på din levetid for marketing-cookies i Safari, hvis du vil opnå korrekt retargeting, sporing af data og en analyse, som virker efter hensigten.
Få en snak med dit webbureau eller kontakt os, hvis du har brug hjælp til at implementere løsningen på dit websted.